Virksomhedsbesøg på Aalborg Havn

18. december 2019
Onsdag den 17. december var VoksenBøgens Dagfunktion på virksomhedsbesøg på Aalborg Havn.

I VoksenBøgens Dagfunktion og STU-tilbud prioriterer vi højt, at give vores elever mulighed for at besøge forskellige virksomheder og på den måde forbinde undervisning med praksis.

Den 17. december har VoksenBøgens dagfunktion og STU-tilbud derfor været på et spændende virksomhedsbesøg på Aalborg Havn, der blandt andet er meget optaget af bæredygtighed og miljø.

Besøget var især relevant for de elever, der drømmer om at arbejde inden for stevedore området, men det var - uanset fremtidsdrømme – en super god mulighed, at få et reelt billede af en arbejdsplads som Aalborg Havn.

Undervisningen giver bare mere mening, når eleverne oplever, hvorfor det er vigtigt at lære en specifik færdighed eller kompetence. Dette bliver især tydeligt på virksomhedsbesøg.

Tusinde tak for et super godt besøg på Aalborg Havn! Vi ser frem til, at vi får etableret et praktiksamarbejde inden for nærmeste fremtid.

  • Img 1001
  • Img 1003
  • Img 1004
  • Img 1005
  • Img 1006
  • Img 1008
  • Img 1010
  • Img 1011
  • Img 1013
  • Img 1014

 

Del indhold