Nyt lederteam af eget avl

09. november 2020
På VoksenBøgen er vi konstant optaget af at udvikle vores tilbud så det matcher borgernes og personalets behov og ønsker.

En rød tråd

Et fælles ledelsesteam har længe været et ønske og den 1. november 2020 blev der besluttet at danne et fælles ledelsesteam der kan styrke nærledelsen, både i forhold til implementering af tiltag og kernopgaver. Selvom lederteamet er nyt, er de bestemt ikke ukendte på VoksenBøgen – hverken for borgere, samarbejdspartnere eller personale. 

Vores nye tilbudsleder, Rikke Møller har i en længere periode savnet netop et fælles ledelsesteam at kunne sparre med, og hun har derfor været én af de aktive fortalere for den kommende ledelseskonstellation.

”Vi er et tilbud med stor kompleksitet og variation i kerneopgaverne, samt spredte matrikler og derfor giver det god mening med ét fælles ledelsesteam, der kan varetage interessen for alle borgere tilknyttet VoksenBøgen. Fagligt handler det her også om at skabe en rød tråd og om et større fællesskab og en merværdi med erfaringsudveksling mellem medarbejdere og deres faggrupper” fortæller Rikke Møller.

”Egen avl” er en meget anvendt sportsmetafor, når klubberne giver debut på første holdet til spillere fra deres egen ungdomsafdeling, og det er i den grad, hvad VoksenBøgen har gjort ved at hente den kompetente og meget erfarne tilbudsleder, Rikke Møller samt de tre dygtige assisterende leder i interne rækker. Alle kender VoksenBøgen, dens kultur og værdigrundlag, således at også sammenhængskraften gennem hele organisationen sikres, og den fælles faglige tilgang og strategi styrkes.

Nyt lederteam ved roret

VoksenBøgen får med Tilbudsleder Rikke Møller, assisterende ledere Sune, Cerina og Jonas et styrket udgangspunkt for at skabe en dynamisk enhed, som til enhver tid vil have fokus på at forbedre og forfine det output, vi gennem vores ydelser til socialt udsatte borgere, har forpligtet os til at udføre.

Vi er glade og stolte over at få dette kompetente ledelsesteam ved roret og vi glæder os til at VoksenBøgens borgere, personale og samarbejdspartnere får gavn af de dybe kompetencer de alle 4 bestrider inden for det socialpædagogiske område.

Ledelsesteamet overtog roret den 1. november 2020 – og vi glæder os alle til det fremtidige samarbejde og ønsker Jer endnu engang et stort tillykke med jeres nye roller.

 Tilbudsleder, Rikke Møller

Billede af tilbudsleder, Rikke Møller

Sune Andersen, assisterende leder, afdeling Litvadhus

Billede af Sune Andersen, assisterende leder, afdeling Litvadhus

Cerina Dalfoss, assisterende leder, afdeling Pitsvej

Billede af Cerina Dalfoss, assisterende leder, afdeling Pitsvej

Jonas Andreasen, assisterende leder, afdeling VoksenBøgens Bostøtte

Hjonas

Del indhold