NADA - en nonverbal metode bygget på recovery
NADA står for “National Acupuncture Detoxification Association” og er et supplement til behandling. NADA kan bruges som hjælp i abstinensbehandling samt ved psykiske problemer såsom angst, stress, søvnforstyrrelser eller aggressioner. Metoden fungerer ved, at man får fem nåle i hvert øre, og oplevelserne er ikke til at tage fejl af:
“Jeg får NADA en gang ugentlig i Dagbeskæftigelsen, og ellers ved behov. Det giver mig en stor ro i kroppen, og hjælper samtidigt med når jeg har hovedpine ” (Borger tilknyttet VoksenBøgen).
“NADA gav mig en øjeblikkelig ro, hvor jeg kun fokuserede på mig selv. Tillige faldt jeg hurtigt i søvn, og da jeg vågnede, havde jeg en rar fornemmelse i kroppen” (VoksenBøgens socialrådgiverstuderende)
Hos VoksenBøgen er vi så heldige, at det i alle afdelinger er muligt at modtage NADA. I Dagbeskæftigelsen er det Tina, der udfører NADA på borgere og sine kolleger. Hun udtaler: “Det er et fantastisk redskab, der kan bruges på mange måder, og vi kan se forskellen det gør på borgerne.”
Hvis du er interesseret i at vide mere om NADA, kan du læse videre på Nada-Danmarks hjemmeside.